Min Citroën DS fortælling

Man er vel en lille smule skør

Min egen interesse for denne smukke bil, startede da jeg som lille havde en Citroën DS legetøjsbil, selv som miniature model, stod den ud i forhold til de andre firkantede kasser. Der var bare noget helt unikt og specielt over den. Jeg kan også huske at jeg som bilkort havde et enkelt kort med en Citroën DS. Den kunne aldrig rigtigt vinde noget, men jeg tænkte altid at hvis der var en kategori som hed smukke biler, ville den vinde – hver gang.

Årene gik og jeg var ude og opleve verdenen tilbage igen til Danmark og efter endt uddannelse som grafisk designer flyttede jeg til Vesterbro tæt på mit daværende arbejdsplads. Jeg havde aldrig glemt drømmen om engang at få lov at eje en Citroën DS, den model tiltalte mig som ingen andre bilmodeller. Men, i en lejlighed på Vesterbro ikke langt fra byens pulserende liv vidste jeg også at drømmen om en DS ville blive en drøm, jeg ved hvordan franske biler har det med de danske saltede veje om vinteren. Så en DS som stod og gik til på Vesterbro ville være helligbrøde. Så drømmen forblev en drøm.

I 2004 var jeg dog så heldig at jeg skulle have mit første barn, som blev til min datter Alberte. Som så mange andre familier tænkte Albertes mor og jeg at vi skulle finde et hus med plads til den udvidede familie. Lejligheden på Vesterbro var alligevel lidt for lille. Så på udkig efter familieidyllen uden for København, men helst så tæt på som muligt.

Vi endte i Valby i et hus som arkitekten Ramild Jørgensen havde tegnet og brugt som tegnestue. Ramild Jørgensen havde i sin tegning af sit (vores) hus etableret to dobbelt garager nedenunder huset. Perfekt tænkt jeg, her er plads til en Citroën DS i en tør og opvarmet garage.

Søgningen gik i gang

Allerede før søgningen gik i gang, ville jeg gerne finde en speciel model. En Citroen DS fra 1968 til 1972 med de gamle dørhåndtag samt ratstamme. Og gerne med direkte benzin indsprøjtning (Injection Électronique) og hvis det kunne lade sig gøre en Pallas model.

Ret hurtigt meldte jeg mig ind i Citroen ID/DS klubben. Og var til en masse møder og værksteds træf hvor man fik en masse værdifuld information og hørte de andres historier om hvordan de havde fundet deres D-model.

Jeg faldt også over nogle annoncer på dba. Hvor der var nogle D-modeller, der var dog ikke mange som var særlig sunde, de modeller som havde været i det nordiske klima, var stort set rustet op og lige til skrotpladsen.

Det bedste jeg nok kunne have gjort, var at købe en hos Peter Nielsen hos Retrogarage. Peter er ekspert inden for D-modeller (og andre Citroën modeller). Men, selvom jeg ventede var der ikke lige den model i 2003/2004 som jeg ledte efter. Heller ikke de modeller som Peter havde i kommission.

En tur til Holland I 2004 havde jeg så efter meget skriven frem og tilbage med forskellige ejere af D-Modeller rundt om i Europa fundet frem til den model som passede til mig. En Citroën DS21 Pallas Injection Électronique fra 1970 i farven AC200 (Blank Sort).

Afsted til Holland hvor jeg efter at have prøvekørt den og tjekket den så godt igennem, som jeg dengang formåede. Endte i en handel. Den var ikke perfekt, men grundlæggende virkede den sund og ikke så rusten. Motoren kørte godt og hydropneumatiske (hydraulik) system fungerede upåklageligt.

Turen fra Holland til Danmark var helt fantastisk nu var det endelig lykkedes at få den D-Model som jeg så brændende havde ønsket mig - ja… lige siden jeg var helt lille. At køre i den på Autobahn var en drøm og den karakteristiske følelse af den hydropneumatiske affjedring, gjorde at jeg følte mig som Aladdin på sit flyvende tæppe over den tyske autobahn på vej hjem til Danmark. Da jeg kørte fra færgen og ind i Danmark stoppede en tolder mig, jeg fandt alle de nødvendige toldpapirer frem, da jeg tænkte det sikkert var det han skulle undersøge. Det eneste han sagde var dog, hvor er det en smuk bil, tak fordi du importerer den til Danmark. :-)

De næste 10 år gik med utrolig meget køreglæde i min Citroen DS, når jeg kørte i den danske land og rundt om i norden. Jeg skrev en specifik opgave om Citroën DS den da jeg tog min Master i Design på kunstakademiet. Og jeg nød at se den stå i min garage. Ikke som et symbol på min success og at jeg på en måde havde formået at få min drøm gjort til virkelighed. Men, mere som et kunstværk af tiden. Jeg tænkte at selvom den ikke kunne køre, var den så smuk at det bare ville være et smukt objekt at have stående.

Stilstanden

Det blev så desværre til virkelighed da jeg i 2014 måtte afmelde pladerne på min Citroen DS. Det skar i hjertet, men et forhjulsleje der havde udtjent sin værnepligt gjorde, at der ikke var nogen vej udenom. Og et forhjulsleje på en Citroën DS er en lidt kringlet og bekostelig affære. Så med fire børn i husstanden, kunne det godt vente lidt.

Da jeg fik delene fra hinanden og afmonteret forhjulslejerne, var der desværre utrolig meget rust i forskærmene og alle de forreste pladedele. Jeg havde det en smule på min fornemmelse. Men, havde nok ikke regnet med at det var så slemt, som det var. Det endte med at alle pladedele foran (på nær kølerhjelmen) blev fundet og købt ind. Igen en lidt dyr affære, når du vil have rustfrie ting til en gammel fransk bil.

Det lykkedes dog at få det hele indkøbt og endelig lakeret det hele hos en professionel autolakerer. Og i min søgning har jeg fået købt mange dele, så jeg har reservedele fra gulv til loft. Men, med en D-model er det godt at have lidt på lager. :-)

Da jeg så her i foråret 2019 fik samlet det hele og fundet alle de forskellige bolte, skruer og dimser var jeg endelig klar til at få den startet op. Men, ak så var tændingslåsen gået sig en tur. Nå men op til livslinien over dem alle Peter Nielsen hos Retrogarage, som endnu engang hjalp mig. En ny tændingslås + en masse andre dele blev indkøbt. Men, Peter nåede lige at sige: Hvis den har holdt stille i så lang tid, så er dine benzinslanger sikkert ikke helt friske mere. Og rigtig nok. Alle slanger skulle skiftes men, så endelig startede den også op. Men… Suk, det hydropneumatiske system fungerede ikke. Og den løftede sig ikke. Jeg havde i min renovering skiftet gummi manchetter bagved, hvor jeg tidligere havde haft problemer med tabt hydraulikvæske. Og det fungerede fint, men der havde jo været åbent til systemet. Det lykkedes mig at komme ind og finde akkumulatoren til det hydropneumatiske system hvor jeg ved at udlufte den, kunne se en forbedring. Og til sidst løftede den sig og det fungerede igen.

Nysynet!

Da den fungerede som den skulle, fik jeg prøveplader på og og testede at alt var som det skulle være. Da jeg var tilfreds kørte jeg den til bilsyn og fik den synet. I den forbindelse fik jeg bestilt historiske plader til min Citroën DS. Jeg havde dog ikke regnet med, at der skulle gå så lang tid, som der gør. De historiske plader blev bestilt i april og jeg modtog dem i midt juli. Så et godt råd: Bestil dine historiske plader i god tid.

Min Citroen DS er nu endnu engang køreklar efter en kummerlig tilværelse under spejdertæpper i garagen i alt alt for mange år.

© Bobby Walseth Krøyer 2019